Jeans historie:
JEANS var oprindeligt betegnelsen for en stoftype, hvor begge bomuldstråde var farvet inden vævningen og DENIM var oprindeligt betegnelsen for en mere slidstærk stoftype, hvor kun den ene af de 2 tråde var farvet inden selve vævningen.

Selve ordet "denim" mener nogle, stammer fra serge de Nimes. Nimes er en fransk by, som var kendt for at lave et stof af silke og uld (serge er et gammelt fransk ord for silke), men denim er altid blevet lavet af bomuld.

Nogle mener at Englænderne importerede stof fra serge de Nimes i 1600-tallet, og herefter startede deres egen produktion af denim i bomuld, og beholdte ordet fordi det måske var et bedre salgsargument, at produkterne kom fra Frankrig. Intet af dette kan dog bevises, og diskuteres imellem historikere, der til stadighed kommer med nye udlægninger af denim's oprindelse.     Det er dog en kendsgerning af Amerika producerede deres egen denim fra 1700-tallet for at blive uafhængige af udenlandske producenter, primært England.

Sammen med denim producerede Amerika også selv jean. Ordet "jean" menes at stamme fra den italienske by Genova, eller sømænd fra Genova, der hed Genoese, og dette ord er på engelsk blevet til jean. Stoffet fra Genova var dog også lavet af uld.

Amerika producerede både jean og denim I 1800-tallet, hvor jean primært blev brugt til skræddersyede bukser og denim blev brugt til arbejdstøj, da det var mere slidstærkt. Den første, kendte, historiske og amerikanske bog om denim er fra 1792, der beskriver forskellige vævemetoder og i 1864 reklamerede et engrosalg i Amerika med at de kunne tilbyde 10 forskellige denimtyper.

Hvordan denim-bukser så er kommet til at hedde jeans er der endnu flere historier om og udlægninger af, men det er nok i sidste ende forbrugerne i perioden slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet, der har brugt termerne efter tidens modelune og Levi's, Lee, og mange af de jeansfabrikanter, der var der på den tid, har så med tiden selv brugt forbrugernes brug af ordene jeans og denim. Til langt op I 1950'erne hed bukserne fra flere fabrikanter I øvrigt waist overalls eller blot overalls.

1804: The Amoskeag Mill åbner i 1804 i Manchester, New Hampshire, USA og starter produktion af denim i midten af 1800-tallet. Fabrikken lukker i 1936.

1851: Eloesser-Heynemann Co. åbner i 33-55 Battery Street, San Francisco og producerer jeans eller "waist overalls" som de kaldes dengang.

1853: Levi bliver amerikansk statsborger og tager til San Francisco for at starte et lille engrossalg, der sælger tøj, tæpper, lommetørklæder etc til små butikker I det vestlige USA.

1866: LS&CO hovedkvarter ligger på 14-16 Battery Street de næste 40år, indtil jordskælv og brand I 1906 ødelægger alle bygninger.

1869: Jacob Davis åbner en skrædderbutik på Virginia Street i den lille jernbaneby, Reno, Nevada. Han begynder at lave hestevognsbestræk og telte af en off-white bomuldslærred som han købte af Levi Strauss & Co's engrossalg i begyndelsen af 1870.

1870: I slutningen af året 1870 opsøger en kvinde Davis for at købe et par billige bukser til hendes store mand, der havde for vane at slide sine bukser meget hurtigt. Hun betalte ham $3.00 I forskud for de råhvide lærredsbukser og hun fortalte Davis at han skulle lave dem så stærke som muligt. Davis havde nogle kobbernitter i sin butik, som han brugte til at fæstne remme til hestedækken. Da han var færdig med bukserne, fik han den indskyldelse at fæstne lommerne med de samme nitter. Bukserne blev en øjeblikkelig success og indenfor de næste 18 måneder havde han lavet og solgt 200 par af sine bukser med nitter, og andre skræddere begyndte at efterligne hans opfindelse.

1871: Davis laver nu rutinemæssigt bukser med nitter først i lærred og senere i denim, leveret af Levi Strauss.

1872: Jacob skriver til Levi og foreslår at de deler hans opfindelse, hvis Levi vil sørge for at søge patent på opfindelsen.

1873: Levi Strauss & Jacob Davis får på deres bukser med nitter tildelt et patent af U.S. Patent and Trademark Office den 20. Maj med patentnummer 139,121 og mange betegner denne begivenhed som opfindelsen af blue jeans, selvom de sandsynligvis er produceret I USA uden nitter af andre producenter siden begyndelsen af 1800-tallet. Jacob og Levi's bukser, kaldet waist overalls, havde udover de patenterede nitter, 2 forlommer, en urlomme, knapper til seler, et bagspænde samt en baglomme med det berømte og ældste tøjvaremærke Arcuate påsyet lommen. Mange myter om Arcuaten kan ikke bekræftes, da alle arkiver fra Levis blev ødelagt I 1906, men mange mener at bukserne var lavet efter tidens traditioner for arbejdstøj, dog nu med nitter, som gjorde dem unikke. Bukserne var lavet af 9 oz. XX blue denim, som blev leveret af Amoskeag denimmølle. Davis og hans familie ankom til Levi i San Francisco den 26. April for at lede arbejdet med produktion af bukserne, som i starten primært blev syet af kvinder i deres egne hjem, men den store efterspørgsel gjorde at der hurtigt blev lavet en egentlig fabrik. Ingen ved dog præcist hvornår, pga branden i 1906. Levis mener dog selv at det er sandsynligt at de lejede fabriksplads I 1870erne og åbnede deres egen fabrik i 1880erne.

1886: Det berømte Two Horse brand på en læder patch bliver brugt første gang. Formålet var, ganske oplagt, ikke kun at demonstrere styrken af de blå jeans, men også at fastholde den status som opfinderen af de nittede jeans, hvis patentrettigheder udløb omkring 1890, selvom Levis forsøgte at fastholde rettighederne til ca. midt 1920erne, hvor mange konkurrenter opfattede patentet som endelig udløbet.

1887: Tyskeren Adolf Von Baeyer opfinder en syntetisk indigo, men bliver først brugt i denimproduktion fra 1911.

1888: Kurabo åbner sin produktion af klæder i Japan, men får først en vigtig rolle i denimindustrien i 1990erne.

1889: Henry David Lee, født den 9. december 1849 i Vermont, havde tidlig success i oliebranchen og tjente en mindre formue, men da han får tuberkulose anbefaler en læge ham at drage vestpå og han sælger sine olieinteresser til John Rockefellers Standard oil Co. I 1989 danner han i Salina, Kansas, H.D. Lee Mercantile Co. og bliver hurtigt den største maddistributør imellem Kansas City og Denver. Han udvider med nipsting, møbler, kontorartikler og skoleting.

1889: Hamilton Carhartt, født i 1855 i New York, voksede op i det sydlige Michigan og føjede tidligt et ekstra "t" til hans efternavn for at distancere sig fra andre forretningsmænd. I 1889 åbnede han sin virksomhed med 4 symaskiner og 5 medarbejdere og en produktion af overalls i lærred og denim til jernbanearbejdere. Disse overalls blev fremstillet efter anvisniger fra en lokomotivfører, som han havde snakket med, og han rejste herefter rundt i USA til hver enkelt jernbane division, og etablerede på den baggrund hurtigt en solid virksomhed.

1890: Omkring 1890 bruger Levis varenummeret 501 første gang. Der blev også lavet en 201, der var en lidt billigere vare. Ingen ved hvorfor netop disse numre blev valgt.

1891: Cone brødrene åbner deres forretning som en salgs- og marketing virksomhed i New York for de mange denimmøller der lå i det sydlige Amerika, men som selv havde svært ved at afsætte deres produkter. I 1896 starter Cone brødrene deres egen denimmølle i Greensboro I North Carolina, og Cone Mills er i dag en af verdens største produtenter af denim.

1893: Mr. Sukejiro Kaihara starter sin produktion af indigo, kasuri, vævning, men får først I 80erne og 90erne en betydelig rolle i denim industrien.

1901: Omkring 1901, kalder Levis sine 501 overalls i stedet for tidligere waits overalls og de har nu 2 baglommer, sandsynligvis fordi kunderne efterspurgte en ekstra baglomme.

1902: Levi Strauss dør i en alder af 73år og hans nevøer (han havde ingen børn selv) overtager virksomheden.

1904: Hudson Overall Co, der senere skifter navn til Blue Bell, åbner i Greensboro, North Carolina.

1906: Et stort jordskælv med efterfølgende brande i San Francisco ødelægger LS&CO hovedkvarter og fabrikker. En ny fabrik bygges og åbner i 250 Valencia Street i San Francisco.

1907: Davis sælger alle hans aktiver af patent og produktion til Levi Strauss & Co, og han dør året efter i San Francisco som en særdeles rig mand.

1911: Efter at have haft store leveringsproblemer fra sine leverandører af arbejdstøj, starter Lee i 1911 sin egen linie af arbejdstøj, da han kan se potentialet i egenproduktion efter USAs forsatte vækst I økonomi og befolkningstal. Han starter produktion af overalls, jakker og jeans (waist overalls).

1913: Svenskfødte Gideon Sundback, ansat hos Whitcomb Judson's, viderudvikler på en af firmaets patenter og patenterer "Hookless Fastener" i 1913 og efter flere forbedringer patenterer han i 1917 "Separable Fastener". Vores dages lynlås er opfundet! Ordet "Zipper" opdigtes i øvrigt af B.F.Goodrich Company i 1925, som er de første der benytter lynlåsen på sko.

1913: Lee (eller nogen mener hans chauffør) opfinder den berømte Union-All, der grundlæggende bestod af en jakke og et par jeans der var syet sammen, og som hurtigt kunne trækkes over ens eget tøj, så dette ikke blev beskidt ved arbejde. Farmere, fabriksarbejdere, mekanikere m.fl. tager hurtigt den nye beklædningsgenstand til sig.

1915: LS&CO begynder at købe denim fra Cone Mills i Greensboro, North Carolina.

1917: General Leonard Wood beordrer sine soldater til at bære Union-Alls under 1. Verdenskrig og samme år er Lee den første i tøjindustrien, der annoncerer nationalt.

1920: Lee introducerer Buddy Lee, en keramisk figur med Union-Alls, der dog først produceres til vinduesudstillinger, men hurtigt bliver produceret med forskelligt Lee arbejdstøj til salg efter en stigende efterspørgsel.

1922: Levis 501, stropper til bælte bliver introduceret, men stadig med knapper til seler og bagspændet, som mange kunder dog begynder at klippe af, da de kun vil bruge bælte. LS&CO køber nu kun denim fra Cone Mills.

1924: Lee producerer bukser til sømænd og skovhuggere og producerer en cowboybuks i en kraftig 13oz denim, som bliver kendt som "jeans". Disse får betegnelsen 101B, der er et par klassiske 5-pocket jeans med trækspænde og knapper.

1925: Eloesser-Heynemann Co. er den første producent der bruger betegnelsen "jeans" eller nærmere "Frisko jeens", som var et par sorte cowboybukser.

1925: Lee introducere Lee Jelt Denim, en 11oz denim med snoede tråde, der havde en ekstra styrke og holdbarhed. Denimen kom med stor sandsynlighed fra Cone Mills, og blev leveret til andre producenter af arbejdstøj, men Lee var bedre til at markedsføre sine produkter.

1926: Lee introducerer de første jeans med lynlås, som får navnet 101Z. Enkelte mener dog at den allerede blev introduceret i 1924 eller 1925 som 1010. Samme år introducerer Lee også en pasform I skridtet der var U-shaped efter en saddel.

1927: Omkring 1927 udvikler Cone Mills en 10 oz. red selvage denim eksklusivt til 501 jeans. Den eksklusive denim er vævet på 29tommer brede væve og bliver kendt som XX denim.

1928: H.D. Lee dør af et hjerteanfald i Texas.

1928: Sanforize-metoden, hvor den færdigsyede denim bliver dampet før syning for at mindske krympning, bliver første gang anvendt af LEE.

1930: 1930ernes depression havde en ødelæggende effekt på Carhartts virksomhed og han havde efter 1930 kun 3 fabrikker tilbage i USA, og med hans søn Wylie etablerede de deres nye hovedkontor i Irvine, Kentucky, hvor det stadig ligger. Carhartt har i dag 17 fabrikker og 3 denimmøller placeret over hele verdenen. Deres motto er "From the mill to millions", og er således en af de få (måske eneste?), der selv styrer alle produktionsled, således at deres tøjkollektion altid lever op til den høje kvalitet, som de stræber efter.

1931: Lee introducerer den berømte Lee 101J denim jakke. Det var den første korte, mere slim denim-western-jakke og var målrettet til cowboys.

1933: Lee introducerer en vinter version af 101J (101LJ), bedre kendt som "Storm Rider". Den havde et ternet hestedækken foer og fløjls krave. De første versioner var med broderet labels i nakken.

1936: Lee introducerer "Hair on Hide" label, der blev LEEs første læder-label. LEEs logo var brændt direkte på kohuden.   1936: Lee åbner en Lee Riders fabrik i San Francisco for at levere til cowboy og rodeo markedet. Hair-on-Hide Lee patch bliver første gang påsyet 101B over baglommen.

1936: "The red Tab" bliver første gang placeret på den højre baglomme. Ordet "LEVIS" (med versaler) bliver påsyet med hvid tråd på den ene side. Red Tab blev introduceret, da Arcuaten endnu ikke var søgt registreret som varemærke, og mange konkurrenter kopierede Arcuaten på deres egne blue jeans.
1937: Hamilton Carhartt dør i en alder af 82år, og hans firma er i dag stadig familieejet.

1937: Levis 501, baglommerne syes således at de skjuler nitterne. Dette initiativ tages da flere kunder klager over at nitterne på baglommerne ødelægger sadler og møbler. Endvidere bliver knapperne til selerne fjernet, dog vedlægges knapper, der hurtigt kan knappes på af de kunder der stadig ønsker at bruge seler.

1939: Lee fejrer sit 50-års jubilæum som den største producent af arbejdstøj I USA.

1940: I 1940erne, under 2. Verdenskrig, bærer amerikanske soldater Levis jeans og jakker uden for Amerika, og introducerer hermed produkterne internationalt. Under krigen fjernes nitter i skridtet og på urlomme og bagspændet fjernes. Tråden til Arcuaten bliver Levis også pålagt at spare væk, men syerskerne maler i denne periode Arcuaten på baglommerne.

1943: Designet af Arcuate-syningen bliver registretet som varemærke af Levis.

1944: Omkring 1944 omdøbte Lee deres Lee 101 cowboybukser til Lee Riders, og "Lazy S" blev påsyet baglommerne. De 2 "Lazy S" menes at være en silhouet af 2 kohorn.

1946 - Lee køber Eloesser-Heynemann Co., en stor producent af arbejdstøj fra San Francisco, der er mest kendt for deres "Frisko jeens" og "Can't Bust Em" jeans, der især var populære blandt tilbagevendte soldater fra 2. Verdenskrig.

1947: Circa i 1947 ser efterkrigstidens 501 således ud: Bagspændet er væk for altid, nittene kommer tilbage på urlommen, og arcuaten er nu syet med en dobbeltnål, der giver den velkendte diamantform ved stykket hvor de 2 linier møder hinanden. Dette gør så også at arcuaten ikke har forskellige former (er unik), da den tidligere er blevet syet med en enkeltnål, og afhang af hvordan den enkelte syerske styrede nålen. 47-modellen er også den første 501 med en slankere pasform.

1947: Virksomheden Tounemi K.K. (senere Edwin) dannes I Japan.

1950: I starten af 1950erne bliver LEVI'S nu påsyet begge sider af Red Tab.

1950: I 1950erne sælger Lee sin fødevaredivision fra og ekspanderer med tøjproduktion til det internationale marked.

1951: Kaihara Textile Mills Ltd. med 34 vævemaskiner bliver etableret af Satoru Kaihara og Sadaharu Kaihara.

1954: Den første 501 med lynlås (501Z) introduceres, da Levi's startede salg af deres produkter på østkysten, hvor mange forbrugere var vant til en lynlås. Og måske af at bære Lee 101Z, som var meget populære på Østkysten.

1954: Mange cowboyskjorter var blevet lanceret af Levis tidligere end 1954, men den mest berømte er nok "Sawtooth", opkaldt efter de iøjnefaldende flapper på de 2 lommer.

1950: I slutningen af 1950erne blev læder patchen på 501 erstattet af en Two Horse patch lavet af kraftig pap. Skiftet fra læder skete da læder var blevet dyrere og de automatiske vaskemaskiner var meget hårde mod læderlappen.

1960: Ordet "overalls" bliver af Levis erstattet af ordet "jeans" i reklamer og på alle produkt tags.

1961: I starten af 60'erne dannes Edwin af Tounemi og han starter sin egen jeansproduktion efter af have importeret og solgt brugte, amerikanske jeans.

1963: Edwin producerer et par jeans på 16OZ (verdens tungeste ringspun denim) og med den 3-farvede rainbow selvage, der stadig bruges på Edwins jeans i dag.

1963: Sanforiserede (pre-shrunk) Levi's jeans introduceres.

1964: Lee åbner sin første oversøiske fabrik i Belgien.

1965: Levi Strauss International og Levi Strauss Far East bliver etableret, for at opstarte nye markeder i Europa og Asien.

1966: Levis 501, de skjulte nitter på baglommerne bliver erstattet af syninger.

1970: Kurabo starter med at producere denim til det japanske jeans-brand, BIG JOHN. Kurabo leverer i dag denim til mere end 200 jeans brands.

1971: Ordet Levi's på red Tab bliver nu syet med "L" som eneste versal, og dette gør at "E" ændres radikalt til "e", og samlere snakker derfor om "Big E" perioden, der kendetegner Levis jeans fra 1936-1971.

1980: Kaihara introducerer i Kisa Mill, et denim produktionsapparat.

1981: 501 jeans til kvinder bliver introduceret.

1983: Cone Mills begynder at producere XXX denim på bredere og mere effektive 60 tommer væve. De gamle 29 tommer væve sælges dog ikke til Japan, som mange tror, men sættes bare "i kælderen", og er i dag taget i brug igen, grundet den store efterspørgsel på selvedge denim. Effektiviseringen i 1983 ved overgang til de bredere væve gør at selvedge forsvinder, og dette starter de første samlers interesse for jeans med selvedge. Især det japanske marked efterspørger originale jeans fra Levis og Lee og japanske jeans mærker starter med at lave nøjagtige kopier af de gamle amerikanske modeller, som Levis 501 og Lee 101 med denim fra små, japanske møller, hvor de 3 mest kendte er Kurabo, Kaihara og Nisshinbo.

1992: Grundet den store efterspørgsel I vintage Levis jeans relanceres "Capital E" jeans i USA.

1993: Kaihara starter ring yarn spinning.

1994: Kaihara starter vintage produktion med smalle væve (sandsynligvis 29tommer) for at dække efterspørgslen på selvedge denim.

1996: På grund af succes med "Capital E" produkter introduceres Levi's Vintage Clothing globalt. LVC er en linie af autentiske reproduktioner af tøj fra Levi Strauss & Co's arkiver.

1997: LS&CO. køber et par 501 jeans fra ca. 1890 for US$25.000.

Hvis du har spørgsmål, rettelser til ovenstående eller nye oplysninger med troværdig kildehenvisning, må du meget gerne kontakte mig.